FCI Standard Nr 345 09.08.2004 (GB) (ORG 25.10.2000)

JACK RUSSELL TERRIER

Oprindelsesland: England (Racen er udviklet i Australien)

Anvendelse: En god brugsterrier, der egner sig til gravjagt. En fremragende selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 3 (Terriers),  Sektion 2 (Små terriers).

 Med brugsprøve.

Historie: Jack Russell Terrieren opstod i England i 1800-tallet som en følge af præsten Jack
Russel’s indsats. Han udviklede en stamme af Fox Terriers, som kunne opfylde hans
behov for en hund, der kunne følge hans Fox Hounds og gå i grav for at tvinge ræve
og andet vildt ud af deres huler. Der fremstod to varianter med samme basis-
egenskaber, kun med forskelle i hovedsageligt størrelse og proportioner. Den højere
og mere kvadratisk byggede kaldes nu Parson Russel Terrier, og den mindre, der er
en smule længere i sine proportioner, kaldes Jack Russell Terrier.

Helhedsindtryk: En stærk, energisk og smidig brugsterrier med masser af karakter og en spændstig
krop af middellængde. Dens kvikke bevægelse svarer til det intense udtryk. Halen kan
kuperes om ønsket, og pelsen kan være glathåret, ruhåret eller broken.

 (NB! Halekupering er forbudt i Danmark)

Proportioner: • Hunden er længere end høj.

 • Brystdybden fra manke til underbryst er den samme som længden af forbenet fra albuen til jorden.

 • Brystomfanget målt bag albuerne bør være omkring 40 til 43 cm.

Temperament: En livlig, vågen og energisk terrier med et intenst, intelligent udtryk. Modig og frygtløs, men også roligt tillidsfuld.

Hoved:

 Skalle : Skallen er flad og moderat bred. Den aftager gradvis i bredde mod øjnene og løber ud i et bredt næseparti.

 Stop : Vel defineret, men ikke overdrevent.

 Næse : Sort.

 Næseparti : Afstanden fra stop til næse er en smule kortere end fra stop til nakkeknude.

 Læber : Tæt sluttende og sort pigmenterede.

 Kæber, bid : Meget stærke kæber, dybe, brede og kraftfulde. Stærke tænder med saksebid.

 Kinder : Kindmuskulaturen er veludviklet.

Øjne: Små og mørke, med et intenst udtryk. De må absolut ikke være udstående, og øjenlågene skal være tætsluttende. Sort pigmenterede øjenrande. Mandelformede.

Ører: Knap-ører eller kippede, af god tekstur og meget bevægelige.

Hals: Stærk og tør. Hovedet bæres med god holdning.

Krop: Generelt : Rektangulær.

 Ryg : Vandret. Længden fra manke til halerod er en smule større end skulderhøjden.

 Lænd : Kort og stærk, med dyb muskulatur.

 Bryst : Mere dybt end bredt, med god markafstand, således at underbrystet er placeret midtvejs mellem jorden og manken. Ribbenene er godt hvælvede mod rygsøjlen, mere flade på kroppens sider, således at man kan spænde om brystet med to hænder, ca 40 til 43 cm.

 Brystben : Forreste spids af brystbenet skal ligge tydeligt foran skulderspidsen.

Hale: Må bæres nedhængende når hunden er i ro. Under bevægelse bæres halen rejst, og hvis den er kuperet, skal halespidsen ligge i samme højde som ørerne.

Lemmer:

Forpart:

 Skuldre : Godt tilbagelagte, uden for svær og tung muskulatur.

 Overarm : Med en sådan længde og vinkling, at albuerne er stillet godt ind under kroppen.

 Forben : Med lige knogler fra albue til pote, set både forfra og fra siden.

Bagpart: Stærk og muskuløs, i sine proportioner afstemt efter skulderpartiet.

 Knæ : Velvinklede.

 Mellemfod : Set bagfra parallelle, når hunden står frit i stand.

 Haseled : Lavt ansatte.

 Mellemfod : Set bagfra parallelle, når hunden står naturligt.

Poter: Runde og hårde, med solide trædepuder, ikke store, med moderat hvælvede tæer.
Hverken ind- eller udaddrejede.

Bevægelse: Harmonisk, fri og spændstig.

Pels:

 Hårlag : Kan være glathåret, broken eller ruhåret. Skal være vejrbeskyttende. Pelsen bør ikke ændres ved trimning el. lign. for at få den til at se glathåret eller broken ud.

 Farve : Hvidt SKAL være dominerende, med sorte og/eller tan-farvede aftegninger. Tan-farven kan gå fra den lyseste til varm tan (kastaniebrun).

Størrelse: Idealhøjde 25 til 30 cm.

 Vægt : Beregnes med 1 kg pr 5 cm af højden, således at en hund på 25 cm bør veje ca 5 kg, og en hund på 30 cm bør veje ca 6 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på hundens sundhed og vel. Dog skal især de følgende svagheder bedømmes strengt :

 • Mangel på de karakteristiske terrier-træk

 • Manglende harmoni, dvs ingen punkter må være overdrevne.

 • Sløv eller usund bevægelse.

 • Bidfejl.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

 Standarden udgivet af FCI 9 AUGUST 2004

 Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité  NOVEMBER 2004

¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i AUGUST 2001 ¤ ¤ ¤