Dagbog

Det er Torsdag, Det er varmt, Det er d. 20 August 2009, og foran os venter 1345 KM.
Ja,- godt tanket med brændstof og aircondition i en Volvo V70 er dette ikke noget problem. Så hvem kan være mere lykkelig end Knud der har fået æren af de luksusiøse forhold. 😎
Vi andre 7 må se misundeligt efter volvoen med cambing trækket, der lægger afsted og efterlader os med nypudsede cykler, uden anden mulighed end at trampe i pedalerne og prøve at følge med.🤒
Vi trøster os med at turen går ned til Paris, og håber at Virkeligheden og landkortet stemmer overens med talemåden.
Hjemme har kennel Speedex overladt ansvaret til Westiehuset hvor det er i trygge rammer.🙂 De øvrige holdkammerater, har sendt konerne i forvejen til Paris hvor de så kan få styret indkøbsgenerne af før vi ankommer. Det vil sige med undtagelse af Bo, som ikke kan undvære Fie sålænge, hvilket har betydet at hun må repræsentere det stærke køn på vores lille tur.( eller måske har han mere erfaring med hendes indkøbsgener, end vi andre har med vores koner`s)🤩
Første stop er Burg, hvilket i sig selv er en skrammende tur ned over sjælland- falster og lolland, hvorefter færgen redder os et lille hvil, før de sidste sukkerdepoter skal vrides ud af os, hen over femern til Burg. Personligt regner jeg med allerede at have erobret den prikkede bjergtrøje på falster etapen. Måske jeg også kan redde et par point på bakkespurten op af rampen på færgen. Hvem ved :-). Vinden,... ja 11 sekundmeter fra syd øst, ikke just nogen hjælp for hastigheden.🤨
På trods af dette er stemningen let og fornøjelig. Alle er kampklarer og taler med stor selvtillid. Kun et lille snert af skepsis kan anes i øjenkrogen på den lille flok umiddelbart før startskuddet, som sammen med moralsk opbakning skydes igang af selveste Contador. Jens,-Jens,-Jes,-Kenn,- Bo,-Fie, og Per er klar og i top"mave"form
😲
 
report by Per Armstrong/ Ølstykke

Alberto contador skyder starten igang kl. 8:30

Og så igang.

Det er den 21. august og vi fik ikke uploaded gårdagens etape.🤭 Den officelle årsag, var den at vi ikke kunne få internetadgang på hotellet, men når sandheden skal frem så var det fordi at der ikke var nogen der havde kræfter til at trykke på tastaturet efter de godt 200 km.🤒
Det var en stegende hed dag ned over Sjælland. Starten gik godt, med højt humør,- flag og klapsalver fra Ølstykkes erhvervsliv der stod klar med opbakning i udkanten af Ølstykke.
Knud var kørt i forvejen for at arrangere det første stop, hvor vi kunne få vanddunkene fyldt. De fordampede simpelthen i heden. Sidenhen var glæden stor hvergang vi kunne syne det lille camping træk i horisonten
Danmark er et fladt land, så chokket var derfor stort da vi fik nærkontakt med " tappernøje bakkerne" på sydsjælland.😮
Ikke nok med de var stejle, de var lange og varme.😥Ikke noget man normalt bemærker i bil med aircondition. Vi glædede os til det næste stop i Maribo. Desværer kunne Knud ikke finde en passende holdeplads med campingtrækket, så skuffelsen var enorm da han ringede og sagde at næste stop først blev ved færgen i Rødby
suk....... en venlig dame i en pølsevogn forbarmede sig og fyldte vores vanddunke mod en klækkelig betaling.
Videre til færgen, hvor vi fik et velfortjent hvil over Østersøen. Det var nogle meget hårde sidste 20 km ned over Femern til vores lille hotel, hvor Knud heldigvis havde sørget for at både værelser og aftenmad var klar.🙃.....Også den meget velfortjente fadbamse.Kl. 23:00 kunne vi lægge de slidte skanker i sengen efter en varm varm varm og hård dag på landevejen med " Team Oldboys". Og ja,-- Fidus bamsen gik helt fortjent til Knud som holdte humøret oppe hos os alle.

Report by Per Rolf Sørensen. Burg Deutchland.

Tappenøjebakkerne ser nemmere ud end de er...

Dag 2

🙂 Godmorgen... kl. er 8:00, vi kører om en time. Det nærmest skreg i ørene af ængstelse da kromutter havde morgenmad parat. Med stor modvilje i benene, fik vi kæmpet os ned i restaurenten. Tanken om at der ventede 166 km på en meget hård cykelsadel, fik morgen maden til at trække lidt ud, så vi lagde først af kl: 09:15. De første 3 km, var særlige hårde, men så var det som om bagdelen havde vendet sig til sadlen,....... faktisk kunne man slet ikke mærke den mere.😲. Sidehen gik det nu bedre og bedre, og de første 30 km til første stop, var næsten overstået før vi rigtig kom igang.🤩 Der stod knud med lidt forfriskninger, og optimismen var vendt tilbage.  Jens B havde, dog allerede siddet så dybt i sadlen, at han havde fået et mindre siddesår.
🤨 Men med lidt hjælp fra en Dansac Plade 797-00, der var blevet kasseret, fik vi hurtigt ordnet det. ( måske noget markedting skulle arbejde med)😀 Det virker helt perfekt mod slidsår i R........🤩. Nå men forrygende tur ned igennem det tyske landskab, som bliver kønnere og kønnere. Vores GPS sørger for at vi for set lidt mere end vi egentlig havdet regnet med.🤭 Vejret idag er perfekt,.. skyet og lunt, med kun en lille smule vind.😀 Alle er glade og turen går let og elefant hen over de Nordtyske " alper" til vi rammer, En eller anden tysk landsby.. Elmdorf, eller så noget, hvor Knud atter engang har indlogeret os på et hotel...... Maden her er dog knab så fyrstelig som i går🤔 Frysepizza, og karrywurst med poms.🤒 Nå ja..... der ligger heldigvis en Burgerking lige om hjørnet. Kl. er 23:00 igen igen, og vi må iseng.... Dagens Fidus Bamse gik til Per, for hans heltedådige førstehjælp til Jens B`s siddesår. 😉 ( tak til Dansac og Lone s. fra rødt team som kom med ideen). I morgen venter atter 160 km. Men denne gang føler vi os i bedre form.......

report by Per Sleck Elmshorn Deutchland

Siddesår skal behandles straks.

Dag 3

Godmorgen.. kl. er 8:00 og alles klar. 172 km i vente, oven på gårdagens frysepizza og karrypølser på ægte tysk facon.🤒

Ok morgenmad............ når vi altså selv fik lov at tilrette havregrøden i microovnen på det exellente " sportshotel" i Elmshorn. nå men klar til dagens etape med afgang kl. 9:00.

Total vindstille kun med lyden af nypumpede cykeldæk hen over asfalten med 40 k i timen,.. fyldte vandunke og høj solskin😎.......... varede ca 45 sek, indtil de første højlydte beklagelser, om div. anus lidelser prydede det tyske landskab. Ja....... det gør ondt i r....... at cykle 160 k om dagen. Første stop var planlagt til Glückstadt hvor vi skulle over Elben med en lille færge. Med et par små GPS fejltrin lykkedes det os da også at fange en af de færger som gik hvert 20 min. Camping trækket kunne ikke følge med i vores høje udgangstempo, og måtte tage den næste færge.
Ja..... der gik lidt båndsalat i GPS udmålingerne idag, men det lykkedes os da ( med en smule omkørsler ) at spore Knud og campingtrækket som havdet gjort klar med frokost. Den gamle volvo måtte have sømmet helt i bund for at få overhalet os.😲 Men så gik det også helt galt med GPS indstillingerne.  Der manglede hvis lidt signal mellem cykel GPS´s og Volvoens Navigator board. Krisen begyndte at kradse lidt og trætheden gjorde tolerancen lidt mindre.😠 Bo var slidt ned men med et lille uskyldigt hjælpe puf kom han pludselig igang.
Han opdagede at der var en stor klinge på hans gear, og siden så vi kun hans ømme r.. i horisonten.Han havde desvære også den eneste GPS som virkede nogenlunde. så det blev en sen ankomst til Hotellet idag.......🤔 Fidus bamsen gik til Bo idag, for hans helt fantastiske kørsel, efter at have været helt nede i kulkælderen. En Dejlig nat blev det også til med håndboldtpigerne fra sønderborg som var til tunering hernede. De var noget skuffede da vi hverken  havde kræfter til at danse eller lege.😘Alt i alt en god dag.
Godnat kl: 23:00.


Report by Per contador

hvilepause over Elben

Dag 4

😀 Fantastisk morgen, Fantastisk mad i går aftes, og en Fantastisk dag på cyklen. Set i bakspejlet den bedste dag på turen indtil videre.😎 Solskin hele dagen, ingen GPS udslip, og " kun" 136 km.🙂Det er som holdet er ved at blive kørt rigtigt ind, og vi fik alle stor ros fra Holdkaptejn " Jens Vejmand", for vores solide og perfekte kørsel. Det resulterede også i at gennemsnitsfarten blev for bedret med 1,5 km i timen.Eneste lille minus var at Bo også måtte gå til bekendelse med et siddesår.Men endnu en Dansac plade klarede den lille sag, og pladerne koster fra nu af 50 Euro pr stk.😀Det var med stor fornøjelse at vi på en mark i Tyskland så på at Fie monterede den lille plade på den store bare numse.( Billedet er blevet cencureret)Knud diskede op med frokost et idylisks sted i landskabet, og fuglene sang.
Nå ja.... Fritz og Poul er stødt til selskabet, og de er rigtig gode til at holde humøret oppe på🙃 os alle sammen. De er sgu dejlige de to... søde er de..... Vi tror sgu vi elsker dem😘
Tidligt fremme på hotellet i Lingen. To Øl ku vi nå, før bad og aftenmad, ja og også en gå tur.🙂 Det var nu kun Fie og Bo der skulle en tur i skoven for dem selv😉, Vi andre nappede en lille en imens😎Fie påstod at det var også det eneste hun havde gjort. I aften fik vi rødvin til maden. Det mente Fritz og Poul var fortjent. Holdkaptajnen, som har den ære at uddele fidusbamsen, kunne vel næppe finde en bedre dag at give den til sig selv på.🤔 Han styrede holdet fra start til mål, og var enda i spidsen og ta føring en 40 - 50 meter. Men som han selv udtrykker det, " jeg skal ha den fordi jeg er den bedste til at ligge på hjul".🙃Super dag,Super hotel,Super holdånd,og må gud være med os i morgen, til en lige så forrygende dag.Vi kan kun anbefale at tage en cykeltur her hvor landskabet bliver kønnere og kønnere.🙂 Godnat kl. 23:00. dut 


report by Per Riis Lingen Deutchland

Dejlige drenge... og Fie selvfølgelig

Team Oldboys

Team Oldboys er klar

Dag 5

Yes,,,, endnu endag med kun 132 km. Vejret er højsolskin allerede fra morgenstunden. Prima morgen mad på det dejlige Skovhotel i Lingen.😀 Stor diskusion om hvad vej man skal skrue når man løsner en skrue for at skifte klamper på Bo´s cykelsko.🙃 Knud,,,,, Den gode revisor mente bestemt at det var den ene vej, mens en del andre mente det modsatte.🤨
Ja.......... Vi er glade for revisore til at afhjælpe finanskriser, men når det gælder udskiftning af cykelklamper, går det hurtigere når alting ikke skal gå op i kredit og debit. Nå.. afsted afsted. Lad mig sige med det samme det blev en af de hede dage.🤭 Inden vi havde kørt de første 3 km, viste GPS`en at turen, imod forventning ville strække sig over mere end de 132 km. mindst 145 km.😥 Ikke de bedste forhold for motivationen. 😲Vi var blevet enige om ikke at tale mere om " ondt i røven " men efter den besked var signalværdien af det krobssprog der blev udformet på sadlen ikke til at tage fejl af.🤒 Øv ØV. nå men det går jo nok, hvis bare GPSén holder.🤩 Desvære havde den så også lige en af de dage med solstik, så det lille camping kom længere og længere væk, samtidigt med at vores vanddunke var mere tørre end et stykke Esso kage.🤒  Efter en rum tid stødte vi bogstaveligt talt ind i campingtrækket.😀 Var det fatamogana, eller den skinbarlige sandhed.🤔 Ja hurra. Knud havde kastet campingtrækket ind på cykelstien så ingen kunne komme forbi,🤭 Og , så lige 50 meter efter en dejlig stor pakeringsplads med biergarden og det hele, men nej Knud mente ikke at der var plads til at vende med campingtrækket.🤔 Så der sad vi 1,5 meter fra motortraffikvejen, med biler sussende forbi os med 110 i timen, og fik kaffe og kage, da en politibil med blå blink og 3 grandvoksne politibetjente, ( med skydevåben) antastede os og spurgte om vi var hollændere eller sådan noget.😥Ja...... det blev ikke bedre da vi sagde at vi var fra Danmark.🤔Den lille restaurent ved p. pladsen havde anmeldt os for ulovlig pakering.😠 Godt så,... at vi havde den lille revisor, der  via en meget lang forklaring fik overbevist betjentene om, at  både vores og deres privat økonomi, ikke havde nogen fordel af at vi gik yderlige med sagen.🤩 "Kom vi skrider" sagde knud, og så, så vi ham ikke før på hotellet kl. 18:00, efter en ....Ørkentur i heden. Vi var virkelig trætte, da vi ankom.
Vi troede vi skulle køre 132 km. det blev til + 15. Det lyder ikke af meget....... men prøv det selv
Tyrkisk hotel..... langt uden for byen...... ingen mad på hotellet........ 8 mand i Volvoen 7 k ind til Wesel..... Uhmmmm. dejlig mad og lidt for mange øl. ( ikke jens og knud selvfølgelig). Knud generobrede fidusbamsen med stor modvilje for hans ellers udemærkede præstation over for den Tyske ordensmagt.🤩  Imorgen venter en lang tur igennem både Holland,- Belgien, og ind i Frankrig. Hvor lang den bliver kan man aldrig vide før vi er ved næste hotel🤔 .Kl er 23:30 og jeg er egentlig for træt til at skrive. Godnat....🤭 

report by Per Cavendish. Wesel Deutchland

pauseidyl

Dag 6.

Bitte, 8 biere, 3 cola, und 26 liter leitungswasser. Das war die  erste worte, igår aftes på den lille fine restaurent i Wesel.😮 Meget tørstige, var vi... og trætte.🤔At vi overhovdet kunne holde moralen oppe, var ene og alene vores fantastiske Capitain, Jens "vejmand"årsag til.Det gav stor selvtillid til os andre at vi trods alt nåede at spise vores mad, mens Die capitain faldt i søvn hen over tomatsuppen.🤔 Så det var okay at det her til morgen var temmelig overskyet, og truede lidt med regn.🤭 Efter en halv times kørsel måtte regnfrakkerne dog frem for første gang på turen.😥Når man sådan kører på rad og række, på de fine racercykler til 25-50.000 kr. pr stk. i voldsom regn, er det for de bagved kørende temmelig uforståeligt at man ikke har ofret en bagskærm.😲 Nå, skidt med det... Deutchland Deutchland über alles,solen skinner i Holland, hvor tulipanerne gror. Men det var da også det der var at sige om Holland. Fladt, helt uforståligt sprog, havde det ikke været for Jes som absolut skulle beklage sig over at vi "kun kørte på store Veje", så havde Holland været overstået på en halv time. Men nu skulle turen patu forlænges med jeg ved ikke hvor mange km, for at se på sluser, og brostensbelagte oldtidsbyer.  Nogle af byerne var så gamle at brostenene ikke engang var opfundet, og Vores dyrebare Carbon cykler måtte trille hen over stok og sten. Nå heldigvis punkterede han så, og så var han kureret. 😀 Tilbage til hovedevejen, og der ud af.😉 Ind i Belgien, hvor cyklerne blev pakeret ved det førse og bedste skildt med "Leffe" øl. Frokost i det grønne langs motortraffikvejen som sædvanlig, dog uden nogen overgreb fra gendarmerne. 😎Det blev til 146 km idag og de sidste 40 kørte vi stærkt, mod byen Tongere i Belgien hvor vi nu overnatter på hotel Eburon. Fedt hotel. Vi ankom til byen med maner. Der var masser af brosten, og vi var jo i løbet af dagen blevet dus med den form for underlag.Lige med undtagelse af Jens B, som synes at han ville underholde lidt som artist. "Et dobbelt rullefald med fuld skrue". ...... Bare rolig Sussi, "han mærkede Intet".😉 De lokale synes dog at det så vældigt morsomt ud.😀 Nå nu er vi her på hotel eburon, og hvorfor at det er sådan at man ikke gider spise på det hotel man bor på, ved jeg ikke. I hvertfald gik vi over på et andet hotel for at spise.😮 Det var også rigtigt godt...... Horgarden til forret, duvel til hovedret, og så en lille leffe til dessert. Men vi er klar til bjergene imorgen kl er 23:15 Godnat.

report by Per Basso tongeren belgium

Tyskland er ædt nu gælder det Holland/ belgium

Dag 7

😀  Halløj,--- " kun 85 km idag. For nogen er det ingenting, for andre er det umuligt, for os der her kørt "næsten" 1000 km er det ingen sag.😉  Lad det lige være sagt med det samme, at vi nu ved hvorfor Tappenøje bakkerne i DK bliver betragtet som flade. Men det var nu en gang den stemning som vi oplevede ved morgenmaden på det dejlige hotel Eburon.
Denne dag bliver en hvile dag.. Ganske vist vat der noget med nogle bakker lidt ude på ruten,,,,,,, men vi har jo tidligere klaret Tappenøje bakkerne, så vi føler os godt rustet.🙂 de første bakker minder dog også en del om de kendte hjemmelige forhold... dog en smule længere.🤩 Men nu har vi jo også trænet en hel del i den sidste uge. Så nåede vi frem efter 30 km til ohøj,-  ohey, eller uhyggelig, elller sådan noget. ( ja Belgisk er et mærkeligt sprog )  så skal jeg da love for at tappenøje bakkerne kunne samlignes med et par fabrikspakkede pandekager fra netto.🤨 Gennem denne oldtidsby gik det nu først på brosten,...( Vi så iøvrigt Asterix på vej ned ad bjerget, og han var hel vild for at hilse på Obelix. Han trode gudhjælpemig at bakke bo var Obelix selv). Nå men vi fik ham overbevist om at Vores Bo ikke drak af potten. men han blev først helt overbevist da vi ramte """"" Bjerget """"". Fy for den.🤒 Ja, nu var vi at par stykker der kunne ligge helt nede bagved og opleve det fantastiske syn.😲 Bakkebo går først rundt om hjørnet, og beskrivelsen af hans ansigtsudtryk, kunne fylde 4 sider i dagbogen, så det springer vi over.🤒 Da der til sidst ( efter 4 m) ikke var flere små tanshjul på hans cykel, prøvede han at køret med kæden på kranken.🤭...... Nej duer ikke. Mange undskyldninger, men sandheden var at han mødet muren.🤨 Det svære gik det så hurtigt for ham, at Fie ikke nåede at se at han havde tændt bremselyset, så hun kørte op i hans ømme r.. og måtte lægge sig ned.🤨 For ikke at glide tilbage ned af bjerget måtte hun nu gøre brug af sine lange røde negle, som hun borede ind i asfalten og kravlede resten af vejen op. 12km. shhhh.... Vi har lovet kaptjenen ( Jens " vejmand" ikke at fortælle til nogen at han måtte gå de 12 km op ad den 21% stigning.🤒 Vi andre,,,,,, ja okay vi måtte ned på den lille klinge, men gå........ nej aldrig i livet.🤒 Det kostede 4 Leffe på toppen.😮 Men hva faen, vi havde jo tid nok mens vi ventede på de glade vandere. "Nå... endelig der kommer i" ja vi var jo klar til at køre videre, men vandrefolket skulle absolut både tisse og trække tiden ud på alle mulige måder😉 Videre gik det dog, op ad bakke og ned ad bakke, gennem et fantastisk smukt Belgisk landskab.😎 Har i lagt mærke til at jeg ikke har skrevet så meget om Knud idag ( ham med campingtrækket ).🙃 Ja,.... der gik lidt ged i den F........ navigator, så til sidst gemte han sig uden for Dinant, hvor vi skulle overnatte, og insisterede på at vi måtte skaffe ham en pakeringsplads når vi nådede frem.😥 Nu gider han heller ikke mere, så "nu ka det være nok". Det er sgu hårdt at sidde i sådan en volvo hele ugen.🤭 Det blev ikke bedre af at jeg tilbød ham en plade fra Dansac mod siddesår. Nå så måtte vi spise frokost på en dejlig lille restaurent i en lille by , GESVES, ( ingen ved hvor den ligger, men det var et sted på ruten)  Dejlig mad, dyrt, så vi måtte sende Fie ind og tage opvasken, før vi kunne komme videre.😉 Videre op ad bakke ned ad bakke,..... ( die capitaine hatte nur op gefahren) sagde han.Han var så træt at han ikke opdagede når det gik ned ad bakke.🤩 Endelig fremme i Dinant.😀 Fantastisk by langs Floden, France La meuse. Ja , vi er tidligt inde og klar til en gang Leffe. Nu går vi ud og spiser, skriver måske lidt mere inden vi går i seng.

Dag 8.

Ja, jeg faldt sgu i søvn efter maden igår, så fik ikke skrevet det sidste. Vi havde lidt krise , fordi Knud var blevet lidt sur over at det ikke spillede med at finde rundt, og få koordineret detaljerne. Vi fik dog overtalt ham til at forsætte det gode arbejde, på betingelse af at han måtte køre direkte til hotelle i Leon idag, hvis han ikke kunne finde os på ruten. Vi Gik en tur langs floden La Mouse, hvor vi fandt en lille sød restaurent vi kunne spise på. 🙂 Jes fik Fidus bamsen for en herodisk indsats med hele tiden at ligge bagerst, og sørge for at Fie og Jens ikke kom yderligere til skade.😉. Nå,... men Dagens etape er på 150 km frem til Leon i Frankrig.🤒 Her i Dinant er der bare kanon flot med høje bjergsider rundt om hele byen.😀......... Men hvordan faen kommer man ud af sådan en by.🤨 Jo, man forsøger at kører langs floden så langt som muligt, indtil at man til sidst må indse at man kommer ikke ud af Dinant.😮 Man kommer op af Dinant.😲 Hvis dagen igår var hård, så var det kun en lille smagsprøve på de virkelige bjerge, som vi så stiftede fælles bekendtskab med idag.🤒 Det var en nydelse og fantastisk flot at kører langs La Mouse de første 25 KM.😎 Men nu gik det så for alvor op, helt pludseligt og uden varsel begyndte vejen at sno sig som en slange. Og hvis der kunne skrives 4 sider om Bo`s ansigtsudtryk igår, så kunne det idag fylde et helt biblotek, hvis da det overhovedet kan beskrives.🤔 13 KM op op op op, uden nogen chance for at få pusten i 10 Sek. Hvis man stoppede, gled man simpelthen baglæns, og da det kun er Fie der har negle til at holde sig fast, var det kun en vej.🤒Op op op.😥 Vi var nogle stykker der var lidt overmodige, og havde overskud, så vi prøvede at skuppe Bo lidt. Dem der kender Bo vil sikkert allerede ryste på hovdet, af vores tåbelige forsøg, og lad det være sagt, efter 4 km, lod vi Bo være Bo, og prøvede bare at overleve de sidste 8 KM.🙃 og jo da,- vi kom op, alle sammen i en forholdene taget i betragtning, kanon god tid. Vi er imponeret over især Bo.🤭 Hvis der fandtes Danmarksmesterskaber i cykling, fordelt efter vægtklasse, er der simpelt ingen der ville kunne følge ham.( i sværvægt)😉 Og så søde Fie,,, ingen beklagelser,- ingen brok,- ingen negative indstillinger,  (lidt meget knævren om det sædvanlige pigevrøvl) men hun bare kører og kører.🙂Der var mange bjerge idag, og der var langt hjem, men bedst som vi var totalt udmatede, så mindsanten om ikke knud havde fået campingtrækket stillet op på  ruten med forfriskninger.😀 Fantastisk.  God frokost blev det til i Liesse Notre dame, på torvet hvor vi efter tjenerens anvisning havde bedst af Cola Light, og salat.🤨 Så det fik vi. Nå, det var vel Turens hårdeste etape, men også den bedste synes vi. 🙂Kaptajnen ( Jens Vejmand ) har tabt sig så meget idag, at vi kom til at tale lidt om hans fremskredne alderdom.😥 Vi troede faktisk ikke at han var til stede og kunne høre det, men han havde bare vendt siden til. Så tynd er han blevet.🤩 Fantastisk landskab, og vi fik rigtigt cyklet, så pulsen kom op i det røde felt ved flere lejligheder.🤒 Vi kørte godt og kom til Leon kl 18:00, og nu skal vi ha en ØL. Skriver lidt mere om lidt. Nu er det så blevet lidt senere, og vi har været på Buffalo steakhause, og få mad.🤭 ok men ikke noget at skrive hjem om, så det gør jeg så ikke. Der er ømme ben hele vejen rundt, hos os alle, pga. de store bjerge. Jens B fik fidus bamsen, for sin store indsats som hjælpe rytter.😎 Måske jeg synes at kenn fortjente den. Han var trodsalt nummer to op ad bjerget 35 min. og 3 leffe øl efter ....... ja gæt engang. Mig selv selvfølgelig.🤩 Nå men alt i alt en hård men retfærdig dag. Vi glæder os til imorgen, hvor det jo kun er de sidste 150 km ind til Paris, og hvor vi glæder os til at møde vores koner........ Dvs. nogen af os må nøjes med svigermor,..... men hva faen, bare det bliver i familien.😘Vi skal næsten alle sammen sove på samme hotel i paris..... det bliver meget hyggeligt. ( der går vilde rygter om at Jens B og Kenn har fået værelser billigt på plads pigalle..... de skal kun betale for forbruget.🤩). Men nu skal man jo ikke sprede sådan nogle rygter, men det lyder da billigt.

Ja godnat og sov godt, vi skriver lidt igen imorgen efter champagnekørslen. kl. er 23:00.

report by Per Ulrich.   Leon france.

Vive le france

Le Grand finale

 

 

Dunk, dunk, dunk…….. det er lyden af hjertet der hamre mod brystkassen med 180 slag i min.

Stilheden er larmende, midt i middagsheden. Solen banker ned på vejbanen, og den rød/ hvide triko, der forvandler længslen, efter sol i syden, til et mareridt, på bjerget i Ardellerne. 😮Et øjeblik tror man at det er begyndt at regne, men hurtigt går det op for en at det er svedet. Svedet fra pandehåret der vælter ned over næsen, som et vandfald, - ned på styret, og videre direkte ned i vandflasken, klar til recirkulering.🤒 Jeg kigger forud og ser intet, - bagud, og ser heller intet. Alene i front midt på bjerget.

På speedometret står der 14,5 km i timen. Aldrig har jeg kørt så langsomt uden at vælte, og aldrig har jeg følt mig så usikker på ,om det er det rigtige jeg er i gang med. Ned over bjergskrænten, 100 meter nede, kan jeg se vejen der snor sig op gennem landskabet. En rød/hvid triko mere er på vej dernede. Det er umuligt at genkende det forpinte ansigt, og de sammenbidte tænder. Alligevel er jeg ikke i tvivl. Det er Kenn, der kommer med uhyggelig fart, for at stjæle den prikkede bjergtrøje fra mig.🤔 Jeg presser en ½ km i timen mere ud af mine forpinte lår, der føles som var de fyldt med glasskår. 😥Jeg tænker på BS, som siger at man kan hvad man vil. Det er et spørgsmål om at fokusere. ”Det hele forgår i hjernen”. I dette øjeblik fatter jeg det ikke, og ønsker blot at jeg havde to hjerner. Èn i hver lår, i stedet for den ene der sidder midt imellem. Langsomt nærmer jeg mig toppen, hvor jeg om få minutter kan stoppe, - puste lidt, og stille mig op med mit fotografiapparat, - vente på de andre, og lade som om jeg er fyldt med overskud.  BIP BIP BIP…….. det er lyden af det forbandede vækkeur igen, ---- og dog så befriende, -  Måske det hele bare var et mareridt. Jeg ligge lidt og mærker efter. Mine lår føles som beton, min nakke er stiv, og der er søm i r…..🤔 Desværre var det ikke et mareridt. Det var et billede af gårdagens etape, et af de mange hvor det gik op op op .

 

At skulle kører de sidste 165 Km indtil Paris i dag forekommer fuldstændigt uvirkeligt, og umuligt. Der er stadig de største højdemeter at tilbagelægge, og uden for vinduet, er der vand i luften. ØV.😥

Vi står alle og glor mismodigt på hinanden, lige ind til ”Poul og Fritz” tropper op og forvandler den triste stemning til en ” dejlig og sød dag”.🙂

Sådan starter finalen i ” Ølstykke/Paris touren. Efter godt 1200 KM på en hård cykelsaddel, er der nu ” kun ” 165 KM tilbage……….”kun” 🤔

 

Regnfrakker på, de første 20 km, (uden bakker), og så kommer solen. Vi har valgt at sende Knud  og Camping trækket direkte til Paris, i håb om at vi så kunne gennemføre sidste etape hurtigere.🤭

Allerede efter 25 km, starter ”opturen”, knapt så stejlt som i går……. Men meget meget længere. Vinden ….. ja ca. 14 sekundmeter, fra sydvest. Det er jo så dejligt med lidt modvind, opad bakke. På et tidspunkt troede jeg at det var de hårde bakker, der var årsag til at man ikke kunne høre Fie. Men det var simpelthen fordi hun havde valgt at køre bagerst i læ for vinden der blæste hendes høje røst til Letland. 😉Forhåbentlig kan de bruge den derovre. Foran lå Jes og trampede for at holde tempoet oppe, mens Kenn Asede med at få BakkeBo med op over bjergtinderne. Der var ikke så meget snak. Vi ville bare have det sidste overstået. ”Tempoet ned” skreg kaptajnen, nede bagfra, men vi lod simpelthen som vi ikke hørte det. Vi ville bare til Paris, hvor koner og kærester ventede.😘

Endelig går det lidt ned ad bakke, og med 57 km i timen rammer vi en lille by Longpont, med hyggelige, men ikke særligt cykelvenlige brosten. En yderst tiltalende lille restaurant, er uimodståelig, og en tiltrængt kop kaffe med danske småkager glider ned. 😎Midt i den bagende sol sidder vi,og er ude af stand til at reagere, da en voldsom eksplosion rammer den lille franske landsby.

Gamle folk, høns og hunde hotel fatter, med mutter og kanarie fugl,-, landsbyens brandmand, og bønderne løber rundt i panik, mens bedemanden står og gnider sine hænder. Terror angreb fra nabo byen, eller de fremmede…… ?🤔Nej, bare det var så vel. 🤭Blot 5 min. efter at vi havde kørt med næsten 60 km ned ad bjerget, sprænger dækket på Jes`s cykel med et sådan brag at følgerne blev som oven for beskrevet. Han har sgu` altid været lidt tung i røven.” Jeg gider ikke at det er min cykel der punktere” råber han, mens byens folk står med høtyve, gamle forladere og sabler og stirre på os. 😠Vi klarede dog frisag uden yderlige, selvom de ikke slap høtyve og sabler før vi var uden for byporten. 😠En ting har vi lært her i Frankrig. Når det er gået nedad, så skal det også gå opad. De stive ben nægter næsten at starte op igen. 80 km tilbage. Opkørsel.. pust… på toppen er der flere der påstår at de skal tisse, selv om de fleste tissede i bukserne ved terrorangrebet. Nu går det lige ud. Juhuhhhhh. Åbent landskab med løg marker så store som øjet rækker. 14 sek. Vind fra sydvest. Stik modvind. Ingen vil ligge forrest, pga. vinden, og ingen vil ligge bagerst pga. Fie`s knævren, om strikke og bage opskrifter.😉 Der er kamp om pladserne i midten af feltet. Der er 3 revisorer med på turen, men ikke en af dem er i stand til at skaffe os et overskud på energikontoen, så vi må skiftes, til at tage vinden, i de 2 timer det tager at komme til den næste lille landsby. Dog lige med undtagelse af Kenn, som brugte sine reserver i kampen om bakkespurten med bakke bo.🤩Vi er så udtømte at, en lille tyrkisk ejet kebab kiosk på hjørnet, bliver tømt for vand, pomfrits og kebabs på få min. Uden for står 4 plastikstole, som vi slås om at sidde på. Bordet er for længst blæst til Letland sammen med Fie`s knævren, og cyklerne må vi binde fast til den ene lygtepæl som byen havde fået sparet sammen til ved årets høst af løg.🤭

40 km til bage. Vi skal bare 20 km ned til kanalen og så til højre langs denne, direkte ind til byernes by. Efterhånden kører vi bare på refleks bakke op og bakke ned, der er ingen der gider kigge på gps eller andet. Vi kan ikke undgå kanalen. Det værste der kan ske er at vi får våde sokker hvis vi kører for langt. 🙃Befriende er det at kører langs kanalen de sidste 20 km ind til Paris, og der står vi så pludselig et sted i Paris. Vi kunne lige så godt have stået i Sahara. 🤔Ingen ser ud til at bemærke de danske helte der kommer masende klædt i dannebrog ind i hjertet af Paris. "Excuse me sir. Plads de concorde"? Det er Bo der prøver at få kontakt med en indfødt, der bare glor på ham som om han kom fra det ydre rum. Hvem kan også se på ham at han har kørt på den cykel helt fra København.😉 Om sider peger manden mod solen, og vi sætter livet på spil i den retning gennem Paris`s gader. Havde vi vist at vi skulle kører 2 timer rundt i dette livsfarlige mylder af biler, mennesker, mm, havde vi ikke kunne gennemføre vores lille mission. Men langt om længe kan vi så langt fremme se Triumfbuen, og Stemningen bliver straks lettet. 2 km. Tilbage. Kaptajnen kørers frem i stilling til sin første føring på mere en 50 meter, og vi ligger alle bag ham med en følelse af total stolthed, og ære ved at have gennemført denne tour.🙂 Det er med dybtfølt taknemmelighed at man har fået lov at være med til at udleve denne Jens ”Vejmand`s” drøm, som lige nu udspiller sig for den 64 årige og 1365km ældre mand op af Champs Elyses. Disse 2 km er alt sliddet værd, og med 1. million franskmand, som tilskuer, og med længselsfulde koner og kærester ventende ved triumfbuen, danner vi en formation som en pil i dannebrog, og kører de sidste 500m champagnekørsel, opad de skallede brosten mod triumfbuen.😀 Det er stort. Det er større en tour de france, i hvert fald for os.

Ved det danske Hus bliver vi mødt og hyldet som ”ægte sportshelte”  og svedet er nu skyllet af og erstattet med champagnen, som sprøjter ud over vores top trimmede topmaver. Jens, Jens, Jes Kenn, Bo, Fie, Og Per, er landet i Paris efter 1365 km på en hård cykelsadel. Vi gjorde det sgu`. Det er tid til en Leffe, måske 2 og et bad før vi afslutte dagen med et festmåltid i hjertet af Paris.Et stykke uden for Paris står Campingtrækket, alene forladt. Det er en umulig opgave at få den ind i Paris. Men Knud, har som på hele turen fundet vejen frem, og står sammen med vores koner og får sin fortjente hyldest, for det store arbejde han har måtte udføre helt alene på touren.🤩 Tusind tak til Knud, og Tusind tak til mine holdkammerater for en fortrinelig tur. I er sgu`søde,..... Og dejlige,... i er også dejlige....😀 Jeg tror sgu`jeg elsker jer.

 

Report by Per Leth Paris.

Yes we did it.

Dagen der på

DET VAR DET😀 Idag skal vi ikke cykle he.he.😀 Vi skal slappe ska vi, nyde Paris, de mange små cafeer, og gode sandwichs.😉  Vi kom lidt sent iseng i går oven på galamiddagen. Vores lille flok var vokset til 16 personer. Sikken en masse støj så mange kan lave, i Paris. 
Jeg er lige vågnet, og ligger og sunder mig lidt.  På værelserne ved siden kan jeg høre romantiske lyde fra holdkammeraternes hyrdetime.  altså hvor jeg savner min kone😲 Nå, men så må jeg ned og spise morgenmad, så kan jeg da snakke lidt med svigermor, som er sendt med for at holde øje med mig.😉  " Godmorgen svigermutter, det bliver sgu`dejligt med en hviledag"😀  Hun kvitterede med et " skynd dig og spis vi skal på tur"  Og med et begyndte jeg at savne min cykel. 🤔 Mine værste anelser blev til virkelighed.🤔  " Kom så " råber hun ude fra gaden, hvor alle er stillet op ad hotelvæggen, med hver deres ordre på hvad nummer de er i rækken, på svigermutters Pariser rundtur.
 Jeg siger ikke noget og stiller mig pænt sidst i køen.  Måske hun ikke opdager hvis jeg falder af ved en lille hjørnebar. " Per du skal her op ved siden af mig" 🤔 shit. 🤔 Og så gik det ellers derudaf.  Første stigning 237 trappetrin op til metroen, som ligger oppe ved mont matre, eller sådan noget.😲Der efter blev vi slæbt ned i det mørkeste hul, fordi hernede under jorden leves livet i Paris.Heldigvis er der ingen modvind.😎 Nede i denne jungle står vi så og venter på uhyret som kommer og skal tage os med på rundtur.🤔Jeg er jo ikke så høj så jeg ser intet da jeg bliver trykket inden for dørene i denne jungle af mennesker. Grønt er der da konstatere jeg, og et øjeblik tror jeg faktisk at jeg er kommet i skoven.😮 For at prøve at få øje på solen kigger jeg forsigtigt op.🤔 Først tror jeg det er månen jeg ser, men der er sgu`to lige ved siden af hinanden, og idet samme kommer en perlerække af store tænder til syne lige under øjnene på den sorte Ghaneser som prøver at smile ned til mig. Jeg vendte hurtigt blikket mod hans grønne t shirt og kiggede igen lige ind i navlen på ham. "Om 7 stationer skal vi skifte" høre  jeg svigermutter råbe et sted i kupeen.😮 Fedt tænker jeg, helt stivnet og med næsen trykket helt ind i navlen på den store Ghaneser. Endelig bliver jeg mast ud, kun for at konstatere at det hele skal gentage sig 2 gange mere.😥 " så er vi her" råber svigermutter.😉Hvor er vi tænker jeg, mens hun digere os alle op på øverste dæk på bussen, som uden tag skal fragte os rundt i hele Paris, så vi kan se alle berømthederne.🤭2,5 timer.......... Hvor er mine pedaler spørger jeg bare.🤔 Aldrig mere "hviledag"😲Nå okay, så slemt var det nu heller ikke.🙂 Vi fik set Paris, og fik en god frokost på Champs Elysses. 11 euro for en lille fadøl " skal vi ikke bare gå hjem til hotellet" foreslår jeg, af frygt for metroen igen, men nej. Det virkelige paris leves nede i dette hul. Totalt udmattet efter denne rundtur ligger jeg nu igen på min seng, og lover mig selv at, imorgen tager jeg cyklen hvis vi skal nogen steder. 😉Stakkels Jens, og de øvrige holdkammerater tænker jeg og falder i søvn et par timer. 🤨 De er gode til at lave mad hernede i Paris, så det blev atter til en hyggelig aften på en af de mange gode restauranter. God vin, og hyggeligt selskab..........  men for fanden hvor savner dig Tine. Godnat......

Søndag.

 Det er efterhånden blevet d. 30.august, og afslutningen på Vores lille cykelferie nærmer sig.😥 Holdet er ved at gå i opløsning, og her til morgen, har vi med tårer i øjene sendt vores cykler afsted mod Ølstykke, sammen med Vores fantastiske ven og holdkammerat Jens B.😥 Han var træt den gode Jens, og han så sgu`lidt "mat" ud i sokkeholderne, som skak geniet Søren udtaler det.🤩 Om det var tanken om at han skulle dele campingvogn med Søren på vejen til DK, der gav ham poser under øjnene, vides ikke. Afsted kom de, og forhåbentlig kommer de godt hjem. Tak til dig Jens, for en fantastisk cykeltur og tak til jer begge for hyggeligt selskab.🙂 Bo og Fie er kørt ud til campingtrækket med cyklerne, og resten af selskabet summer lidt rundt, i Parisès gader.😀" Der er marked lidt nede ad gaden " råber svigermutter. Hun ryster over hele kroppen, hun må simpelthen ned shoppe.🤩 Lidt nede ad gaden betyder " max 15 min . metro" suk....... nå men hva skal man ellers lave, nu kender vi jo Paris ud og ind, så vi dasker rundt i varmen og ser på antikke ting. 😎 Trætheden er begyndt at melde sig for alvor, og der bliver kortere mellem fadøl og middagslur.
God lille let frokost, og så ellers slappe af hele eftermiddagen, med en bog.😀 Fedt. Aftenen går med en tur til Notre Dame, som vi studere lidt nøjere, for at være pæne, inden vi farer ned i Latinerkvateret og overfalder en tjener som vi tvinger til at servere noget mad til os.🤩 God Mad oven i købet...... og det fik vi.😉 Efter en lækker middag er der nogle der vil i Eiffeltårnet, mens vi andre pænt vender næsen hjemad mod hotellet.😲 kl: 23.30, og hvordan det går i eiffeltårnet, vides ikke i skrivende stund.
 Tidligt i morgen skal vi tage afsked med Bo og Fie, som også skal kører den lange vej hjem ( i bil). Tak til Jer for en rigtig god tur. Det er imponerende det i har gjort. Sammen med Bo og Fie, forlader også en del af vores fans, som har taget den lange tur herned for at heppe på os. Tak til Rene og Anette/Henriette ( det er svært at huske navnene på alle de fans), for hyggeligt selskab. Tilbage er så kun Jens " vejmand" kaptajnen, Hans søde kone Gitte, Svigermutter, Moster Ula, jes, Helle, Kenn og Sanne og mig selv.Med undtagelse af Svigermutter, Ula, Gitte og kaptajnen selv, forlader vi alle Paris i morgen.  Team Oldboys er gået i opløsning, og vender snuden hjemad.🤔

God nat. 

Per  Paris.  

Jens B gør klar til hjem turen

End of story

End of story.

Nu kan der ikke vrides mere ud af os. Kun kaptajnen bliver til bage med et par støtter der kan hjælpe ham med at finde vej, resten af os forlader Paris, for at vende tilbage til virkeligheden. Det har været en fornøjelse.😀

Stor tak til Jens " vejmand" for at vi måtte deltage i hans store drøm. Tak til Knud for det store arbejde, med at forpleje og fragte bagage. Tak til Jes for hans mange lange føringer i modvind. Tak til Bo for hans ukuelige vilje til at ville gennemføre. Tak til Fie for hendes uendelige knævren, der hele tiden mindede os om at vi stadig er mennesker. Tak til Kenn for ualmindeligt godt holdarbejde op ad bakkerne. Tak til Jens B, for hans livsbekræftende grin, og tovholder for humøret, samt store holdindsats på cyklen.  Endelig tak til de mange Fans der var mødt op for at modtage os med maner på Champs Elysses. Tak til de tusindvis af franskmænd og kvinder der også klappede med. Tak til Ardellerne og Tappenøjebakkerne, for de store udfordringer vi blev stillet på vejen.🤒 Og sidst men ikke mindst tak til alle jer der har fulgt med her på siden, og kommet med opmuntrene indslag i gæstebogen.

Og til sidst kommer her så teksten til Jens`s sang som han plagede så meget om.🤩

melodi: Forelsket i københavn.

København,- du har kørt lige fra København.
Fremme nu,- er du cyklet i havn,
Hver en dag,- har du kæmpet din drømmesag.
Med siddesår, og med ondt i din bag,--
kan du tænke tilbage på,- alt det skønne vi også så.
Du har været i paradis.
København til Paris.


Tak for denne gang!
 

Per Ipsen Hotel comfort Paris.

Team oldboys er stået af.